Vuggestuen - en eventyrlig start på livet
I Gazellens vuggestue ønsker vi at give børnene en tryg og nærværende start på livet, hvor der er tid til at være lille og udvikle sig i sit eget tempo. Vi har en rolig og genkendelig hverdag, hvor sang, fagter og små samlinger skaber glæde, sprog og fællesskab.
Vi lægger vægt på at se det enkelte barn og følge barnets spor. Børnenes nysgerrighed og interesser får lov til at forme leg, aktiviteter og små oplevelser, og der er plads til både bevægelse, fordybelse og fællesskab. Vi deler os også i mindre grupper, når det giver mening.
Hos os skal der være tid til tryghed, leg, nysgerrighed og alle de små øjeblikke, der er med til at forme de første år.
Børnene får mulighed for at skabe, sanse og gå på opdagelse gennem musik, kreativitet, leg og natur. For i vuggestuehøjde kan en vandpyt, en bille eller en bunke blade sagtens være et stort eventyr.
Som en del af et lille børnehus lærer vuggestuebørnene naturligt både huset, de større børn og de voksne at kende. Det skaber genkendelighed og relationer på tværs og er med til at gøre overgangen fra vuggestue til børnehave naturlig og tryg.
Frokostordning
Forældrene har fravalgt en frokostordning i børnehaven. Det betyder at børnene selv medbringer madpakke til frokost hver dag.
Åbningstider
Mandag – Torsdag kl. 6.15 – 16.30
Fredag kl. 6.15 – 15.30
Derudover holder hele pasningsdelen lukket 23 december, mellem jul og nytår, Grundlovsdag, dagen efter Kristi Himmelfartsdag, torsdag og fredag i uge 7 og 42, de 3 dage før påske samt ugerne 29 og 30 i sommerferien.